K&S havde inviteret til en velbesøgt aften om et tabubelagt emne. Tabu til trods for, at der er over 500.000 danskere som lider af inkontinens. Det er en sygdom som mange lider af i stilhed, også overfor den nærmeste pårørende. Inkontinens har omkostninger i form af sygefravær, manglende sociale aktiviteter, nedsat livskvalitet, øget omkostninger til bind/bleer/underbukser mm.
Det er normalt både hos mænd og kvinder, at man tisser 5-8 gange om dagen og 1-2 gange om natten. Urinmængden kan normalt være fra 750 ml til to liter væske per døgn, og det er også afhængig af, hvor meget man drikker i løbet af et døgn.
Mange praktiserende læger har ikke altid tid til at udrede og sætte behandlingen igang, og derfor er der en del ,som bliver henvist til speciallægerne.
Overlæge Mette Hornum Bing gav en god introduktion til Inkontinens hos kvinder, hvor 40-60% lider af det mindst en gang om ugen. Det betyder ufrivillig tab af urin, og det findes I forskellige former: som stressinkontinens (40%), som hænger sammen med anstrengelse som løfte og hoste og skyldes, at bækkenbundsvævet er påvirket, som urgeinkontinens (akut trang hos 20%) som er små hyppige vandladninger, som kan skyldes tynde slimhinder efter menopausen, mens resten (35%) er blandet.
Infektion i blæren skal udelukkes. Neurologiske sygdomme som Parkinson, blodprop i hjernen, sklerose samt rygoperation kan også føre til inkontinens.
Væske vandladningsskemaer er vigtige i selve udredning og skal udfyldes korrek og fyldestgørende for at vise hyppigheden, påvirkning af livskvalitet samt årsagen til uheldet.
Selve behandlingen aftales inviduelt med patienten.Det kan være justering af indtag af drikkevarer, vægttab, regulering af forstoppelse, forbedring af astma (ved stressinkontinens). Den medicinske behandlingn består af hormonbehandling eller anden medicinske behandling fjerner ikke selve problemet, men kan nedsætte antal vandladninger. En mulighed er også at sprøjte Botox i blæren. I de helt slemme tilfælde kan der være tale om kirurgisk behandling.
En vigtig del af behandlingen er også supervision til træning af bækkenbunden. Det kan tage mere end få uger at lære at træne bækkenbunden. Jo tidligere man starter, desto bedre. Alle kvinder bør også knibe lige fra en ung alder, idet det kan forhindre problemet i at opstå.
Overlæge Rie Brandt Seifert gav en fin introduktion til mænd og inkontinens. Prostata spiller en vigtigere rolle end blæren alene, fordi den bliver forstørret og “trykker” på blæren. Blæren kan også blive stiv og give problemer I form af ufrivillige sammentrækninger af blæremusklen. Mængden af antidiuretisk hormon kan gå ned med alderen, det fører også til at man tisser mere. Andre faktorer kan være brug af vanddrivende medicin ifm. hjerte/kar behandlingog brug af psykofarmaka. Inkontinens fører til nedsat libido, dårlig søvn, og generelt dårlig livskvalitet.
Man diskuterer patientens brug af følgende: Alkohol, Capsicin(chili), Kunstig sødestoffer, Kaffe te, Kulsyre drikkevarer.
Kun 1% af mænd har stressinkontinens, de fleste har urgeinkontinens (overaktiv blære med akut trang) eller overløbsinkontinens.
Væske-vandladningsskemaer og korrekt udfyldelse af disse er vigtigt.
Bækkenbundstræning superviseret af en fysioterapeut er ligeledes vigtigt, når der er tale om inkontinens hos mænd.
Den individuelle behandling består af farmakologisk behandling af prostata og eller blæren. Det fjerner ikke sygdommen, men kan hjælpe med at reducere antal vandladninger om dagen og/eller natten. Der er også mulighed at sprøjte Botox i blæren. Hvis ikke medicinsk behandling hjælper tiltrækkeligt, så kan patienten udstyres med kateter, inden selve kirurgisk operationen og/eller laserbehandling af prostata og/eller blæren.