Gruppen af tilmeldte fik en spændende gennemgang på Den Franske Ambassade, hvor vi fik indblik i historien bag Thotts Palæ, indtil det blev overtaget af den franske stat i 1930. Vi så flere flotte malerier og kunstgenstande, og hørte historien bag disse. Vi fik også fortalt, hvordan Frankrig, med kærlig men bestemt hånd, styrer alt fra valg af gardiner og porcelæn. Karina, som viste os rundt, har været ansat på ambassaden ad to omgang- i alt 34 år, var yderst passioneret, da hun gav sig god tid til at fortælle historien, mens vi gik igennem det flotte palæ og så de historiske saloner. Mange tak til ambassaden for den interessante gennemgang.

Derefter var der en vellykket middag på restaurant FIAT, som ligger få minutters gang fra ambassaden. Lækre anti-pasti efterfulgt af flere slags pizzaer, som blev nydt i stor stil. Maden, der blev tilbage, blev tilbudt de interesserede, som kunne få det med hjemme.

Deltagerne blev også tilbudt velsmagende hvid og rødvin samt vand.

Alle var glade for at have 1,5-2 timer sammen i ro og mag til at tale med de andre deltagere, og der var en vældig god stemning.