Foredragsholderne var to prominente kvinder; Anne Tybjærg-Hansen, overlæge i Klinisk Biokemi på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, og Lia Evi Bang, overlæge på Afd. for Hjertesygdomme, også på Rigshospitalet.
Anne Tybjærg-Hansen startede med at fortælle om Danmark som et foregangsland indenfor registerforskning – dette skyldes bl.a. vores CPR-register – som gør, at vi kan følge deltagerne i forskningsprojekterne med helbredsoplysninger gennem mange år, og derfra har fået meget vigtig viden, ikke mindst inden for hjerte-kar-sundhed .
Hun fortalte om Østerbroundersøgelsen, hvor man har fulgt 100.000 personer i > 70 år, hvilket er helt unikt. Man undersøger og følger rigtig mange parametre som blodprøver, røntgenundersøgelser, højde og vægt, lungefunktionsundersøgelser m.v. Meget spændende.
Lia Bang fortsatte med at fortælle om cholesterol i blodet – ikke mindst det ”lede”cholesterol (LDL-cholesterol), at det bl.a. stiger efter overgangsalderen, og hvad man kan selv gøre for at holde det nede ved hjælp af kost, motion m.v.
Herefter tog Lia Bang over og gav en levende gennemgang af kolesterol – både det ”gode” og det ”dårlige”. Hun forklarede, hvorfor kolesterolniveauet ofte stiger efter overgangsalderen, og hvordan man kan holde det nede gennem kost, motion og andre livsstilsvalg.
