FORMANDENS ÅRSRAPPORT 2022
Efter det triste Corona år i 2021 har foreningen Kvinder & Sundhed rejst sig som Fugl Fønix fra asken. Vi har generobret tabte medlemmer, fået rigtigt mange nye medlemmer, sponsorer, ambassadører og eksperter og afholdt et omfattende program i 2022 med mange foredrag, møder og nye tiltag.
Bestyrelsen har fået nye, entusiastiske kræfter og vi arbejder ihærdigt for at fremme vores hovedformål: mere information og oplysning til kvinder om deres eget helbred, større opmærksomhed omkring forskning i kvindesygdomme og øget ligestilling for kvinder i arbejdsliv og samfund.
Den største omvæltning har været vores nye navn og nye hjemmeside. Det gamle navn, 1,6millionklubben.dk, blev associeret med mange penge og ikke med kvinder. Efter at have levet med
navnet i syv lange år besluttede foreningens generalforsamling i maj 2022 at udskifte navnet. Således at vi i dag kalder os Kvinder & Sundhed. Navnet bliver overalt mødt med positiv respons og får mange
anerkendende kommentarer. Det var det rigtige at gøre.
I løbet af sommeren 2022 fik vi kontakt med en web designer, der designede en ny, mere indbydende og
forenklet udgave af vores hjemmeside. Da vi har meget få økonomiske midler, lavede vores designer
hjemmesiden til halv pris.
Alle kan gå ind på den nye side ved at klikke på https://kvinderogsundhed.dk og
ved selvsyn konstatere, hvor indbydende siden er. Vi fik via vores dygtige it-mand også kontakt til
NemTilmeld, som foreningen kan bruge gratis til kontingent – og arrangements indbetalinger. Da alle
arbejder gratis og frivilligt var det en stor lettelse for bestyrelsen. Meddelelser om kommende
arrangementer og programpunkter udsendes til vores medlemmer i dag via Mailchimp, som vi kun betaler
et symbolsk beløb til. Alt sammen praktiske ting som er nødvendige for at vores forening skal fungere.
Vores program for 2022 var spændende og anderledes. Vi udarbejdede et smukt program som vedlægges denne årsberetning. Årsregnskabet for 2022 taler sit tydelige sprog. Vi har tredoblet vores overskud og medlemstal, fået større opmærksomhed på Linkedin og Facebook og har vores egen side på Facebook. Vi er kommet godt over Corona nedlukningen og ser med friske øjne frem til arbejdet i år. Tak til min skønne og arbejdsomme bestyrelse og tak til alle medlemmer for deres støtte.
Lundby 21/3 2023
Catharina Collet,
Forperson
Billedet er fra vores symposium om migræne. Forsker Mona Chalmers modtager blomster sammen med migrænepatient Louise Fischer.