Særomvisning på Den Hirschsprungske Samling med fokus på særudstillingen Plantefeber- verden i vindueskarmen
Den Hirschsprungske Samling lagde hus til en interessant omvisning og foredrag. Det unikke og atmosfærefyldte kunstmuseum indeholder dansk kunst i verdensklasse. En engageret guide Marie præsenteret os for nogle af de allerbedste værker af værker af kunstnere som Anne Ancher, P.S.Krøyer, Anne Syberg, Bertha Wegmann, Christen Købke, Christine Svane og J.TH. Lundbye.
Som de første nogensinde sætter muséet fokus på stueplanterne, der omgiver os i vores hjem og dagligdag. Omvisningen satte fokus på potteplanter hvor blandt andre Pelargonie, Rhodendron, Hortensia og ananas, som var eksotiske og fremmede planter i 1800-tallet, gjorde deres indtog i de danske hjem. Der bredte sig en decideret plantefeber, og på kort tid blev planterne en naturlig del af hverdagen. Stueplanterne optræder i rigt mål i 1800-tallets malerier og tegninger. Marie kom ind på de skjulte fortællinger om planterne og deres globale ophav i en uudforsket vinkel i dansk kunsthistorie.
Mens mange af planterne i deres oprindelige levesteder var truede, blomstrede de frodigt i stuerne i Europa. Planterne bragte Europas kolonihistorie ind i hjemmene. Samtidig knyttede mennesker og planter et bånd, der åbnede og åbner for et mere omsorgsfuldt, diverst og historisk bevidst forhold til naturen.
Omvisningen varede godt en time. Efter omvisningen kunne deltagerne gå rundt på egen hånd i en times tid for at se den faste udstilling.
Aftenen sluttede af med at sandwicher og vand blev uddelt til at medbringe.
Tak til alle jer, der deltog i dette arrangement.
